Sildenafil, tadalafil eller vardenafil: forskellene og lægens valg

Samme virkemåde, forskellig profil

Alle tre stoffer hører til gruppen PDE5-hæmmere. De blokerer et enzym, der ellers nedbryder det signalstof, som får blodkarrene i penis til at udvide sig ved seksuel ophidselse. Blodet strømmer lettere til, og rejsningen bliver lettere at opnå og holde.

Det siger også noget om, hvad midlerne ikke gør. De giver ikke lyst, og de giver ikke en rejsning af sig selv: der skal være seksuel stimulation, før de virker. De ændrer heller ikke årsagen til problemet, men virker, mens stoffet er i kroppen.

Forskellene ligger i, hvor hurtigt stoffet optages, hvor længe det bliver i kroppen, og hvor meget mad påvirker optagelsen. Bivirkningerne ligner hinanden, fordi de skyldes den samme karudvidende virkning. De hyppigste er hovedpine, rødme i ansigtet, tilstoppet næse, fordøjelsesbesvær og svimmelhed.

Sildenafil og vardenafil: de kortvirkende

Sildenafil er det af de tre stoffer, der er brugt længst. Ifølge produktresuméet tages det efter behov cirka en time før samleje. Tages tabletten sammen med et måltid, kan virkningen komme senere end på tom mave. I en undersøgelse, som produktresuméet beskriver, kunne sildenafil stadig give rejsning ved seksuel stimulation 4-5 timer efter indtagelsen. Ud over de fælles bivirkninger kan det give forbigående synsforstyrrelser som et farveskær eller sløret syn.

Vardenafil tages ifølge produktresuméet cirka 25-60 minutter før samleje, og hos nogle mænd sås rejsning allerede 15 minutter efter indtagelsen. Også her kan et fedt måltid forsinke virkningen. Begge stoffer udskilles i løbet af få timer, så tidsvinduet er væsentligt kortere end ved tadalafil.

Vardenafil kan påvirke hjertets elektriske rytme en smule (det såkaldte QT-interval). Har du en medfødt forlænget QT-tid, eller tager du medicin, der påvirker hjerterytmen, skal lægen vide det.

Tadalafil: det lange tidsvindue

Tadalafil adskiller sig mest ved sin virkningstid. I de kliniske undersøgelser, som produktresuméet bygger på, var evnen til at få rejsning forbedret op til 36 timer efter en dosis. Tabletten kan tages med eller uden mad og mindst 30 minutter før samleje.

Det lange tidsvindue gør det lettere ikke at planlægge efter klokken. Bagsiden er, at stoffet også bliver længe i kroppen. Det får betydning, hvis der pludselig bliver brug for anden medicin, især nitrater, og hvis du får bivirkninger, fordi de så også kan vare længere.

For mænd, der regner med at bruge midlet mindst to gange om ugen, beskriver produktresuméet også en daglig behandling med en lav dosis efter lægens vurdering, så tidspunktet slet ikke skal planlægges. Ved tadalafil hører rygsmerter og muskelsmerter til de hyppigere bivirkninger, ud over dem, der er fælles for alle tre.

Sådan vælger lægen mellem dem

Der er ikke ét af stofferne, der passer bedst til alle, og virkningen afhænger både af dosis og af den enkelte. Lægen vælger ud fra dine svar i spørgeskemaet.

Tidligere erfaring vejer tungt. Har du brugt et af midlerne før og tålt det godt, er det ofte enklest at fortsætte med det. Har du haft gener eller for lidt virkning, kan et skift være en mulighed. Dernæst kommer, hvordan du vil bruge det: planlægger du typisk nogle timer frem, passer et kortvirkende stof, mens ønsket om et længere tidsvindue peger mod tadalafil.

Din øvrige medicin og dit helbred kan begrænse valget. Alfablokkere mod prostata eller blodtryk, visse midler mod svamp og hiv samt nedsat lever- eller nyrefunktion kan betyde, at lægen vælger en lavere startdosis eller et bestemt stof. Derfor skal hele din medicinliste med, også håndkøbsmedicin.

Du kan skrive i spørgeskemaet, hvilket stof du foretrækker. Lægen tager det med i vurderingen, men det er lægen, der afgør, om der kan udskrives en recept, og på hvad. Lægen kan også bede om flere oplysninger, for eksempel en aktuel blodtryksmåling, eller sige nej.

Når ingen af de tre kan bruges

Nogle forhold udelukker alle tre stoffer. Det gælder, hvis du tager nitrater, for eksempel nitroglycerin eller isosorbidmononitrat, eller riociguat mod lungehypertension. Det gælder også, hvis du har haft en blodprop i hjertet eller et slagtilfælde inden for de seneste seks måneder, har svært nedsat leverfunktion, har et blodtryk under 90/50 mmHg, har en arvelig nethindesygdom som retinitis pigmentosa eller tidligere pludselig har mistet synet på det ene øje på grund af nedsat blodforsyning til synsnerven (NAION).

Har du ustabil hjertekrampe eller svær hjertesvigt, skal behandlingen vurderes ved en personlig undersøgelse hos din egen læge og ikke via et spørgeskema.

To advarselstegn gælder for alle tre stoffer under behandlingen: pludseligt synstab skal ses af en læge uden ophold, og en rejsning, der varer mere end 4 timer, kræver akut hjælp.

Rejsningsproblemer har ofte de samme årsager som hjerte-kar-sygdom og diabetes. Selv om en tablet hjælper, er det en god idé at få målt blodtryk, blodsukker og kolesterol hos din egen læge.

Fra spørgeskema til apotek

Hos os udfylder du et skriftligt spørgeskema om dine rejsningsproblemer, dit helbred og din medicin. Samtaler over video eller telefon indgår ikke. En læge læser dine svar og træffer sin afgørelse skriftligt, og mangler der oplysninger, beder lægen om dem, før vurderingen kan afsluttes.

Udskriver lægen en recept, får du den som PDF på e-mail. Den har ingen PIN-kode og registreres ikke i Fælles Medicinkort, fordi lægen, der vurderer anmodningerne, ikke har dansk autorisation. Udskriv recepten, og tag udskriften med på apoteket sammen med legitimation. Det er farmaceuten, der afgør, om lægemidlet udleveres, og lægemidlet betaler du selv på apoteket.